Der er varmt nu. 36 grader, så det bliver ikke til de store vandreture i området, som jeg umiddelbart havde forestillet mig. Men jeg spiser god på EGO med aircondition og udsigt, drikker fremragende kaffe på Sikura - og vandrer også en tur op over byen om aftenen. Aftensol med udsigt ud over byen. 

Hvis jeg skal være digital nomade skal det være et sted med udsigt. Varme og udsigt, gerne med bjerge. Og god kaffe.  Mindre storby, mere natur

Jeg kunne sidde her i flere time bare og kigge ud over byen.

Det noterede jeg mens jeg sad det. 

Færre indtryk, mere ro. Flere meningsfulde tanker

Det føles hjemligt med kirkeklokkerne

Jeg vandrer ned gennem bulgarske bjergsidehuse. De roder, men de har den vildeste udsigt. Hunde og katte. Aftale hvor meget nok er byggeretten, der ikke lige er blevet kørt bæk. Også noget mere besværligt her.

Klokken 21. Der ringer en kirkeklokke i byen. Jeg tager mig selv i at blive overrasket. Jeg har ikke hørt lyden i mange dage, hvor det i stedet har være kald fra moskeernes minareter. Det føles hjemligt. Vi er tilbage i det kristne Europa. 

Østeuropæiske korte cowboyshorts

Klokken 23. På vej fra restauranten og hjem til mit hostel. Det bliver stadig tydeligere for mig at vi er kommet fra Tyrkiet til Østeuropa. Godt nok var der mange bare maver i Istanbul, og en generel Vesteuropæisk æstetik, men her er det virkelig bart. Og pigernes cowboyshorts er bare virkelig korte. Det er bare sådan meget østeuropæisk.

Bruger jeg for meget tid på at observere unge menneskers tøj? 

Det er bare sjovt.